Af Gunner Lindbæk Knudsen, Horsens Idrætsarkiv
Byens antageligt ældste sportsbillede er fra ca. 1889 og formodentligt blev billedet taget i forbindelse med en ”væddekamp”. Det er kun lykkedes at identificerede to personer på billedet. Den ene er ”boldspillets fadder” i Horsens, Andreas Steenberg, der genkendes stående som nummer fire fra venstre i rækken bag de siddende spillere (spilleren med kasket, overskæg og armene over kors). Den anden er postmester Charles Friis (den ældre herre i midten af billedet med hvidt skæg).
Bemærk også at det ene holds ”supporters” har bånd i klubbens farver over brystet.
Andreas Schack Steenberg anses for at være den, som indførte og satte gang i boldspillet i Horsens, hvor han sammen med Walther Crome og William Hall Mazanti stiftede Horsens Boldklub i 1882.
Andreas Steenberg (1854-1929) kom til Horsens i 1866, hvor hans far blev postmester. Han blev student i 1873 på Horsens Lærde Skole, hvor han også fik fast ansættelse som adjunkt i 1881 efter endt statsvidenskabelig eksamen i København (1877), en ansættelse som lærer ved Forberedelsesskolen i Horsens (1877-78) og et vikariat i Ribe. Han var konstitueret rektor for Statsskolen i Horsens (tidl. Horsens Lærde Skole) fra 1906-07 og sad i byrådet fra 1894-1903. Efter sin afsked fra skolen i 1910 blev han mest kendt for at arbejde for indførelsen af folkebibliotekerne i Danmark.
Charles Christian Hude Friis (1832-1914) blev postmester i Horsens 1876-1907 (afløste Andreas Steenbergs far). Charles Friis var byrådsmedlem 1892-1909 for Højre og fungerende borgmester i et halvt år 1899-1900. Som idrætsleder gjorde han sig bemærket ved i en periode at være formand for Horsens Roklub og for Horsens Kredsen under Horsens og Omegns Skytte- og Gymnastikforening.
FOTO: HORSENS IDRÆTSARKIVS SAMLING · FOTOGRAF UKENDT
Cricket program fra billedets tid
At dømme efter nedenstående program, som er hentet fra bogen ”Jydsk Boldspil-Union gennem 50 aar” var en cricketkamp på billedets tid mere end et heldagsdags arrangement.
l følge bogen var nabobyerne som regel på spillefod med hinanden ved en årlig cricketkamp i hver af byerne. Det fortælles, at det var både venskabeligt og selskabeligt meget betydende kampe, navnlig selskabelige, fordi hele borgerskabet deltog som værtsfolk for de fremmede og gjorde cricketspillerne populære. Det afsluttende sportsbal var dagens clou.
På kampdagen var spilletiden sat til nogle få timer, f.eks. fra kl. 10 til kl. 14, afbrudt af et solidt smørrebrødsbord med ”diverse”. Spillet efter frokosten blev ikke langvarigt, thi ”nervøsiteten” bredte sig ved de stærkt skruede underhåndskast. Efterfølgende var der også en udflugt med damer inden en god middag med bal.
Der var tale om et par anstrengende dage med festforberedelser og afslutning, for selve spillet havde næppe tæret på kræfterne: Fire timers spil, minus ventetid og spisning.
KILDER: HFS jubilæumsskrift 1915-1990 og 1915-2015, Horsens Leksikon OG bogen ”Jydsk Boldspil-Union gennem 50 aar” fra 1945, skrevet af E. Westphal