Besættelsesårenes cyklende stjerne
Chr. Pedersen blev Danmarksmester seks gange på landevejen
Af Gunner Lindbæk Knudsen, Horsens Idrætsarkiv
Chr. Pedersen var besættelsestidens største idrætsstjerne i Horsens. Her er han fotograferet i sin DM trøje i 1944. PRIVATFOTO: FRA TINNA HANSEN (CHR. PEDERSENS DATTER)
DM på Langmarksvej den 27. august 1944
Lørdag 21. juni 2014 afholdtes DM i cykelløb for hold med start og mål på Langmarksvej i Horsens.
70 år tidligere – søndag 27. august 1944 – kørtes samme sted om det individuelle DM i landevejsløb.
Det var Horsens Amatør Cykleklubs 10 års jubilæumsår, og der blev kørt på Gjesing-Odder ruten med stor succes. Alt klappede perfekt, og HAC fik ros fra alle sider.
Succesen blev ikke ringere af, at de 4000-5000 horsensianske tilskuere blev vidner til en hjemmesejr, da den lokale helt og forsvarende Danmarksmester Chr. Pedersen genvandt sin titel.
Efter et ualmindelig hårdt og spændende løb besejrede han i spurten de to københavnere Rudolf Rasmussen og Børge Hansen.
Der blev kørt virkelig stærkt, og feltet på 55 ryttere blev ”splittet i stumper og stykker”, så kun 22 fuldførte.
Billede bragt i Horsens Folkeblad, mandag den 28. august 1944, med teksten: Chr. Pedersen fotograferet på målstregen. Rudolf Rasmussen befandt sig på et andet stykke af banen – det var skjult for kameraøjet af en af de alt for mange officials. Den engagerede herre i den hvide skjorte i baggrunden er Svend Jensen, som senere i mange år var formand for Horsens Amatør Cykleklub. FOTO: IDRÆTSARKIVETS SAMLING / HORSENS FOLKEBLAD. FOTOGRAF UKENDT
Billede bragt på forsiden af Horsens Folkeblad, mandag den 28. august 1944, med teksten: Hurra for Danmarksmesteren og teksten I går kørtes det med så stor spænding imødesete landevejsløb om Danmarksmesterskabet – og spændingen holdt sig gennem hele løbet til det allersidste sekund. Mester blev horsensianeren Chr. Pedersen og jubelen var naturligvis stor blandt de mange tilskuere til løbet. Efter sejren blev Chr. Pedersen laurbærkranset og hyldet med hurra. Fotografen forevigede situationen. Yderst til venstre står landevejsrytteren Frode Sørensen, derefter Danmarksmesteren og så formanden Horsens Amatørcykleklub Cajus Nielsen. Yderst til højre præsidenten for Dansk Cykleunion grosserer Knud Danielsen, ved siden af ham borgmester J. Chr. Juliussen. Hurra råbene gjaldede. FOTO: IDRÆTSARKIVETS SAMLING / HORSENS FOLKEBLAD. FOTOGRAF UKENDT
Så skulle der ta’s revanche
Chr. Pedersens sejr fik det dobbelte antal horsensianerne til at valfarte til cykelløb, da HAC inviterede til revanchematch næste aften.
På en rundstrækning ved banegården med start og mål på Claus Cortsens Gade kørtes det første gadeløb i Horsens.
Da hverken boligkarreer eller Beringsparken eksisterede endnu, havde de omkring 10.000 tilskuere fine oversigtsforhold, og de fik et flot cykelløb at se, men ikke en ny sejr til Chr. Pedersen.
Han var udsat for styrt, men formåede at begejstre med imponerende solokørsel, da han kørte feltet op. Imens havde konkurrenterne i feltet dog nået at samle så mange point, at de ikke kunne hentes.
Chr. Pedersen måtte nøjes med en tredjeplads med 42 point. Rudolf Rasmussen fik sin DM-revanche med 56 point foran Børge Saxil med 45 point.
Men publikum var tilfredse, de havde oplevet et væddeløb, som efterfølgende blev husket længe og talt om i årtier i Horsens. Begivenheden havde også samlet op mod en tredjedel af byens indbyggere denne regnfulde sommeraften under besættelsen.
Horsens Folkeblads læsere kunne mandag 28. august 1944 bl.a. kigge på dette foto med teksten: ”De tre vindere. Til venstre Chr. Pedersen, i midten Børge Hansen, der blev nummer tre, og til højre Rudolf Rasmussen, der alvorligt truede Chr. Pedersen og blev løbets nummer to.”
FOTO: IDRÆTSARKIVETS SAMLING, HORSENS FOLKEBLAD. FOTOGRAF UKENDT
Horsens’ første cykelmester
Året forinden, i 1943, var Chr. Pedersen blevet Horsens’ første danmarksmester i cykelløb, da han på landevejene ved Svendborg besejrede Rudolf Rasmussen med så snæver en margen, at dommerne var uenige, da målfotoet skulle bedømmes.
Rudolf Rasmussen var tredobbelt danmarksmester 1940-42, og han vandt ikke flere danske mesterskaber. Chr. Pedersen vandt til gengæld yderligere fem, og den dag i dag er han den eneste cykelrytter med seks individuelle DM-titler på landevej.
Verdensrekordforsøg på Ordrupbanen
Chr. Pedersen viste også sine talenter på Ordrupbanen. Her satte han i 1941 ny dansk timerekord på 42,175 km, og 2. august 1944 kørte han på 12 timer hurtigere end 12 verdensrekorder, men rekorderne blev kun anerkendt som danske rekorder.
Arrangørerne havde desværre overset den vigtige detalje, at der skulle noteres tider for hver kørt omgang, og det var ikke gjort, så den internationale cykelunion underkendte rekorderne.
Ordrupbanens diner transportable. Under sit forsøg på at slette tolv verdensrekorder på tolv timer var Chr. Pedersen kun af cyklen et par gange for at spise pandekager og få massage. Ellers fik han sin mad serveret på cyklen, som her af træneren Aage Kjær. FOTO: IDRÆTSARKIVETS SAMLING. FOTOGRAF UKENDT.
Billede bragt på forsiden af Horsens Folkeblad, torsdag den 3. august 1944, med teksten: Ikke mindre end 12 verdensrekorder blev sat af den fantastiske cyklerytter Chr. Pedersen, nemlig tre foruden de ni, vi nævnte i går. Folkebladets fotograf har på ovenstående billede foreviget horsensianeren, da han under æresrunden efter tolv timers kørsel måtte ind til barrieren for at modtage blomster fra et begejstret publikum. Teksten oplyste ikke, at manden yderst til venstre, som overrækker blomsterbuketten, er Chr. Pedersens værste konkurrent Rudolf Rasmussen. Deres rivalisering på landevejene opbyggede også et livslangt venskab. FOTO: IDRÆTSARKIVETS SAMLING / HORSENS FOLKEBLAD. FOTOGRAF UKENDT
De første sejre
Chr. Pedersen blev født i Horsens 17. september 1920, og barndomshjemmet var Nørrebrogade 17. Han blev døbt Kristian Rudolf Pedersen, men af pressen altid beskrevet som Chr. Pedersen.
Han begyndte sin cykelkarriere i Horsens Amatør Cykleklub i 1936, og han sluttede karrieren ved NM i 1955 med en andenplads individuelt og et nordisk mesterskab i holdløbet.
Efter sin DM-sejr på Langmarksvej flyttede Chr. Pedersen til København, hvor han fra 1945 kørte for DCR og fra 1948 for Lyngby CC, som han repræsenterede, da han var med ved OL 1948 i London.
I verdensklasse på det forkerte tidspunkt
Chr. Pedersen var en rytter i verdensklasse. Det var hans uheld, at han netop havde sin stærkeste tid under Den anden Verdenskrig, da der ikke blev holdt VM.
Han havde klasse til det sidste, men nåede kun i perioder de store højder, som han befandt sig på i årene 1943-1945. Det var alligevel nok til, at han bl.a. kunne tilføje yderlige fire DM på landevejen og en samlet sejr i Fredsløbet i 1953.
Cykelsporten blev i mere end én forstand Chr. Pedersens skæbne, da en cykelulykke meget tidligt gjorde ham til invalidepensionist.
Under en motionstur ved Allerød blev han påkørt bagfra af en ung cykelrytter og styrtede så uheldigt, at han slog hovedet i kantstenen. Han var bevidstløs i 10 dage, men god fysik, jysk stædighed og flere års genoptræning gav ham en rimelig førlighed igen bortset fra en lammelse i venstre arm.
Chr. Pedersen døde 24. november 1999 i Kongens Lyngby.
Et udvalg af Chr. Pedersen mange fornemme resultater:
De olympiske Lege London 1948 (Lyngby CC):
Landevejsløb, individuel, ca. 200 km – placering som nr. 27 i tiden 5:39:27,2.
Vinder af Fredsløbet 1953 (Lyngby CC): 12 etaper mellem hovedbyerne
Bratislava-Berlin-Warszawa, i alt 2232 km – tid 62:41:12.
Verdensmesterskaberne:
Deltog ni gange ved VM på landevej. Bedste placeringer: nr. 5. og nr. 11.
Nordiske mesterskaber (Lyngby CC):
Holdløb: 1949 – nr. 1, 1953 – nr. 1, 1955 – nr. 1.
Samlet start / linjeløb: 1949 – nr. 3, 1955 – nr. 2.
Danske mesterskaber:
Samlet start / linjeløb:
1943 – (150 km) tid: 3.59.30 (HAC).
1944 – (168 km) tid: 4.24.13 (HAC).
1945 – (154 km) tid: 4.04.50 (DCR).
1953 – (168 km) tid: 4.13.39 (Lyngby CC).
Enkelt start:
1946 – (158 km) tid; 4.24.55 (DCR).
1947 – (150 km) tid: 4:26:50. (DCR).
Andre markante sejre på landevejen:
Fyn Rundt: 1942 og 1946.
Stjerneløbet: 1944 og 1950.
Rudersdalløbet: 1942, 1943, 1944, 1945, 1946 og 1951.
Ringgadeløbet i Aarhus 1942 og 1944.
Dertil kan tillægges yderligere et stort antal sejre på danske og svenske landeveje.
Danske rekorder på bane:
Timerekord på Ordrupbanen: 1941 – 42,175 km.
12 danske rekorder på 12 timer 1944 på Ordrupbanen:
3 timer – 119,431 km (39,810 km/t).
4 timer- 154,722 km (38,681 km/t).
7 timer – 47,9225 km (35,428 km/t).
8 timer – 280,550 km (35,069 km/t).
9 timer – 310,574 km (34,582 km/t).
10 timer – 341,270 km (34,127 km/t).
11 timer – 370,640 km (33,695 km/t).
12 timer -401,555 km (33,463 km/t).
150 km -03:51:18,6 (38,909 km/t).
300 km – 08:40:13,6 (34,600 km/t).
200 miles – (321,869 km) 09:24:58,8 (34,182 km/t).
400 km – 11:57:14 (33,462 km).
Chr. Pedersens diplom for de tolv danske rekorder på Ordrupbanen, som UCI desværre ikke kunne anerkende som verdensrekorder, selvom tiderne var dertil. FOTO: FRA TINNA HANSEN (CHR. PEDERSENS DATTER)
Artiklen blev oprindelig bragt i Horsens Folkeblad torsdag 19. juni 2014 – Horsens Folkeblad 2014.06.19 – Besættelsesårenes cyklende stjerne. LINK: 2014.06.19 – Besættelsesårenes cyklende stjerne
Kilder:
HAC’s jubilæumsskrift 1934-1984
Horsens Folkeblad
Horsens Vejviser 1944
bogen ”De olympiske – Biografi af danske OL-deltagere 1896-1996”.