Willy Rasmussen sprang og løb sig til et hav af mesterskaber
Af Gunner Lindbæk Knudsen, Horsens Idrætsarkiv
Da en af dansk atletiks største profiler i 1930’erne, Willy Rasmussen, indstillede idrætskarrieren, tog han fat på en karriere som sagfører med kontor i Rædersgade i Horsens.
Og vi taler virkelig om en idrætsmand med mange talenter: Ud over at være til OL i Berlin 1936 markerede Willy Rasmussen sig fra 1929 til 1937 ved at deltage på Danmarks atletiklandshold to gange, vinde 19 danske mesterskaber og sætte ni danske rekorder, alt sammen som medlem af Københavns Idrætsforening (KIF).
Willy RasmussenFOTO: FRA UDKLIPSBOG, HORSENS IDRÆTSARKIV
Fra Brande
Willy Rasmussen stammede fra Brande, og det var for Brande IF, han i 1928 vandt sin første DM-medalje: bronze i længdespring. Her gjorde han sig endvidere bemærket med en sjetteplads ved DM i tikamp.
Året efter – i 1929 – skrev Willy Rasmussen sig ind i idrætshistorien ved som den første at blive kåret til Årets Fund af Idrætsbladet. Det skete efter, at han som 19-årig havde sat dansk rekord i højdespring, vundet sit første af syv danske mesterskaber i længdespring og for første gang (ud af fire) var blevet danmarksmester i tikamp.
Som nævnt opnåede Willy Rasmussen at komme på atletiklandsholdet to gange, men den største oplevelse havde han i 1936, da han blev udtaget til Danmarks hold ved De olympiske Lege i Berlin.
Willy Rasmussen deltog i sin favoritdisciplin, længdespring – samme konkurrence, hvor dette OL’s største profil, Jesse Owens, vandt en af sine fire guldmedaljer.
Surt for Hitler
Jesse Owens (1913-1980) var den sorte, afrikansk-amerikanske idrætsmand, der ved OL i Berlin 1936 ødelagde Hitlers teori om den germanske races overlegenhed, da han vandt fire guldmedaljer.
Ved konkurrencerne i Berlin sprang Willy Rasmussen 6,92 m i indledende runde. Kvalifikationsgrænsen til videre deltagelse lød på 7,15 m.
Sideløbende med sin idrætskarriere læste Willy Rasmussen jura på Københavns Universitet, og efter endt eksamen nedsatte han sig som sagfører i Horsens. Han åbnede kontor i Rædersgade 1. Da han døde i 1958, blot 47 år gammel, havde han praksis i Søndergade 30.
Sportsligt optrådte advokaten nogle gange på HfS’ atletikhold, ligesom han i en kort periode var formand for HfS’ atletikafdeling og næstformand for HfS’ hovedafdeling.
Willy Rasmussen i længdespring på Østerbro StadionFOTO: FRA HÆFTET 50 ÅRS IDRÆTS-KAVALKADE UDGIVET AF RICH’S, HORSENS IDRÆTSARKIV
Sportslige sønner
Willy Rasmussens to sønner markerede sig senere inden for Horsens-idrætten.
Gert Mandrup, der var aktiv i HfS, blev praktiserende læge i byen, og virkede endvidere som idrætslæge ved idrætsklinikken i Horsens i 25 år fra 1980 til 2005, og derefter som læge for AC Horsens’ superligahold.
Ole Willy Rasmussen gik i sin fars fodspor med advokatvirksomhed i Horsens og
blev fodboldalliancen AC Horsens’ første formand i 1994 – et hverv, han bestred indtil foråret 2012.
Willy Rasmussens resultatliste
OL Berlin 1936
Længdespring: Kvalifikationsforsøg
– 6,92 m (kvalifikationsgrænse: 7,15 m).
Danske mesterskaber
Længdespring: 1929 – 6,84 m. 1930 – 7,12 m. 1931 – 6,88 m. 1932 – 6,76 m. 1933 – 6,97 m. 1934 – 6,93 m. 1936 – 7,05 m.
Tikamp: 1929 – 6126,490 point. 1930 – 6326,040 point. 1932 – 6325,445 point. 1934 – 6774,425 point.
Femkamp: 1930 – point ukendt.
Trekamp: 1931 – point ukendt. 1932 – point ukendt.
Trespring: 1931 – 14,49 m. 1932 – 13,99 m.
4×100 meter stafet (KIF’s hold): 1935 – tid 44,8. 1936 – tid 43,8. 1937 – tid 44,3.
Danske rekorder
Længdespring: 1930 – 7,12 m. 1930 – 7,29 m. 1931 – 7,30 m (rekorden holdt i 33 år – til 1964).
Højdespring: 1929 – 1,83 m (rekorden holdt til 1935).
Femkamp: 1930 – 3191 point (3072 efter tabel i dag – rekorden holdt til 1933).
Tikamp: 1930 – 6326 point. 1933 – 6559 point. 1934 – 6774 point (5814 efter tabel i dag – rekorden holdt til 1937).
4×100 m stafet: 1935 med KIF’s hold – tid 42,8.
Andre resultater
DM i længdespring: 1928 nr. 3 – 6,64 m. 1935 nr. 2 – 6,86 m.
DM i trespring: 1930 nr. 2- 14,46 m. 1933 nr. 3- 12,97 m.
DM i højdespring: 1929 nr. 2 – 1,75 m.
DM i 200 m løb: 1930 nr. 2 – tid 23,0. 1932 nr. 2 – tid 23,0. 1933 nr. 3 – tid 23,2. 1935 nr. 2 – tid 22,6.
DM i 100 m løb: 1932 nr. 3 – tid 11,2.
DM i 400 m hæk (91,4 cm): 1933 nr. 2 – tid 59,6
DM i tikamp: 1933 nr. 2 – 6254,6
Idrætsprisen Årets Fund
Årets Fund i dansk idræt er Danmarks ældste idrætspris.
Fra starten i 1929 blev den uddelt af ugeavisen Idrætsbladet. Da bladet lukkede i 50’erne, tog udgiveren Politiken over. Uddelingen af prisen stoppede i 1960, men blev i 1971 genoptaget i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund og sidenhen Team Danmark.
Efter Willy Rasmussen som den første fik prisen, har mange markante idrætsudøvere været modtagere. Nævnes kan svømmerne Ragnhild Hveger (1935) og „lille henrivende Inge“ Sørensen (1936), fodboldspilleren Harald Nielsen (1959), badminton-spilleren Morten Frost (1978) og tennisspilleren Caroline Wozniacki (2004).
Artiklen blev oprindelig bragt i Horsens Folkeblad torsdag 2. august 2012 – se linket:
Fra Årets Fund til sagfører i Horsens (Willy Rasmussen)
Horsens og OL
Artiklen om Willy Rasmussen var den femte af seks artikler, som Horsens Folkeblad bragte i sommeren 2012 i anledning af OL i London. De fem er om atleter, som alle blev født i Horsens, men kom til at repræsentere udenbys klubber ved OL. Den sjette er om en OL-atlet flyttede til byen efter en stor karriere – det er Willy Rasmussens historie.
KILDER:
BOGEN „DE OLYMPISKE – BIOGRAFI AF DANSKE OL-DELTAGERE1896-1996“;
WIKIPEDIA;
IDRÆTSBLADET;
HJEMMESIDEN: SPORTSREFERENCE / OLYMPIC SPORTS;
DANMARKS ATLETIK FORBUND (DAFITAL.DK).