Horsens Cykelbane fik kun otte år bag Sølyst

Af Gunner Lindbæk Knudsen, Horsens Idrætsarkiv

Søndag 2. august 1896 var en festdag for Horsens. Da indviedes Jyllands første cementcykelbane, Dansk Cycle-Ring’s Væddeløbsbane, som var anlagt uden for byen: bag traktørstedet Sølyst og smukt beliggende ud mod Sundet. Indvielsen blev et tilløbsstykke, og de lokale aviser kunne dagen efter berette om en eftermiddag med livlig trafik på Sundvejen. En samlet procession med over 100 cyklister, heriblandt flere damer, var startet på Torvet, og på spadserestien langs vejen var der trængsel. Vognmændene havde en stor dag, da kapervognene kørte i skarpt trav mellem kaperpladsen i Amaliegade og den nye attraktion ved Sølyst.

 

Præmier for 800 kr.

Begivenheden startede kl. 16.30 og varede i fire timer. Omkring banen var samlet over 3000 tilskuere, så en pæn del af byens indbyggere havde begivet sig udenfor byen. Publikum havde betalt 1,50 kr. for Tribuneplads, 1 kr. for 1ste Plads og 50 øre for 2den Plads, men så fik de også hele herligheden: Totalisator, stort orkester og ikke mindst cykelløb, hvor tandemløb (handicap) var fremhævet i avisannoncerne. Her kunne også læses, at der stod præmier for 800 kr. på spil, samt at der efter løbene var spisning med efterfølgende bal i Palæet på Torvet til en pris á 2,25 kr. pr. kuvert.

Cykelkongen vandt

Det var en væddeløbsbane, så der kunne spilles på løbene, men det var sikkert ikke store præmier, der blev vundet den sommerdag. Det var nemlig samme rytter, den danske cykelkonge Chr. Ingemann Petersen, som vandt alle dagens tre hovedløb. Det var i øvrigt ikke første gang, at københavneren vandt cykelløb i Horsens. Syv år tidligere, i 1889, havde Chr. Ingemann vundet et løb på en interimistisk bane, som Dansk Cykel Union anlagde på Markedspladsen ved Nørrebro Mølle. Kunne man på åbningsdagen have spillet på cykelbanens levetid, var gevinsterne utvivlsomt blevet større. Banen blev kun brugt i otte år. Fra 1902 benyttedes den også til motorcykelkørsel, indtil den blev nedlagt i 1904, da en tiltrængt reparation måtte opgives.

Velbesøgte dage

Men inden det kom så vidt, havde cykelbanen velbesøgte dage, f.eks. 13. juni 1897, da en 20-årig fynbo, Thorvald Ellegaard, kørte på banen. Han blev siden en legende inden for cykelsporten, da han over 31 år vandt 925 løb på 153 forskellige baner verden rundt, heriblandt seks VM-titler i sprint. Men forinden var han altså en tur omkring cykelbanen ved Sølyst. Fotograf Hansine Kier, Søndergade 15 i Horsens, fik i 1896 eneret på fotografering på cykelbanen, men der eksisterer ikke mange billeder derfra. Det er hidtil kun lykkes Horsens Idrætsarkiv at finde fire trykte billeder på Det Kongelige Bibliotek. Her kan Hansine Kiers billeder findes i Dansk Cycle Rings blad ”Cyclen” fra 30. juli 1896, hvor de illustrerer en detaljeret beskrivelse af banen.

 

400 meter cement

Det mest karakteristiske ved banen var dens stærkt doserede sving. Banelegemet var belagt med cement og målte 400 meter. Den var således længere end nationalbanen i Ordrup, hvis mål var 333 meter. Tribune og de otte totalisatorer var for første gang anbragt i samme bygning. Fra tribunen, der kunne rumme ca. 150 personer, havde tilskuerne en udmærket oversigt over banen, samt ”en henrivende udsigt over Horsens Fjord til Boller Skov”. Tribunen blev bedømt til at være den bygning, som banens bygmester, den københavnske arkitekt C. E. O. Petersen, var sluppet bedst om ved, idet den foruden at være praktisk så ”meget tiltalende og let ud”. Det var også første i gang, at der i Danmark sås en tunnel under en cykelbane. Rytterne kunne derigennem nemt komme til banen fra de fire omklædningsværelser i rytterhuset, hvor der var moderne faciliteter som styrtebad og toilet. Bygningerne blev karakteriseret som absolut første klasses og banen betegnet som en mønsterbane.

 

 

 

Restauratørens lille bod

Restauration fandtes ikke. Restauratøren måtte nøjes med en ganske lille bod til udlevering af drikkevarer osv. Selve Sølyst var således ikke integreret med cykelbanen, men det må formodes, at det var ejeren eller forpagterne af traktørstedet, der stod for salget i boden. Sølyst ejedes fra 1887 af restauratør og købmand S. O. Nielsen, som drev stedet enten selv eller med skiftende forpagtere. S. O. Nielsen står angivet i Horsens’ vejviser 1900-1910, og det er med stor sandsynligvis ham, der i 1912 solgte Sølyst. Køberen var telefonfabrikant Emil Møller, som bl. a. lod tilbygge førstesalen. Horsens fik hermed sin første virkelige herskabsbolig, og arealet med cykelbanen blev efterfølgende inddraget til en parklignende have.

Blandt landets bedste

Den 6. august 1896 – et par dage efter den festlige indvielse af cykelbanen – bragte ”Cyclen” en udførlig omtale af begivenheden og Horsens som væddeløbsby. Den nye bane blev af presse og ryttere bedømt som værende på højde med landets bedste. Fra rytternes side var der enstemmigt rosende ord om banelegemets kvalitet. Chr. Ingemann Petersen udtalte, at han ikke havde kørt på nogen bane, hvor han faldt så let og blødt ind i svingene som på denne, og han kørte i hvert fald lige så stærkt i kurverne som på langsiderne. 

Distingveret publikum

Det blev fremhævet, at alt under løbene var forløbet fuldt ud tilfredsstillende, ligesom der var ros til dommere og arrangører efterfulgt af følgende bemærkninger fra ”Cyclen”s udsendte: ”Deres arbejde belønnedes med en tilskuerskare, større end til almindelige københavnske løb, og det var endda et meget distingveret publikum, hvor elegant klædte damer frydede de kæmpende rytteres øjne og opmuntrede til større anstrengelser”. Efter løbenes slutning samledes bestyrelse, væddeløbskomité, officials, ryttere, presse og en del medlemmer med damer til et hyggeligt festmåltid i Palæets festsal på Torvet, ”hvor borgmester Lendrop præsiderede”. Grundet mange taler trak spisningen ud, så ballet kom først i gang efter midnat, men så blev der også danset til den lyse morgenstund.

 

Meget lidt tilbage

Selv om cykelbanen ved Sølyst fra starten blev betegnet som en mønsterbane, fik succesen hurtigt ende. I 1904 var det slut. Kun otte år efter indvielsen lukkede man banen på grund af forfald, da der ikke var penge til vedligeholdelse. Cykelbanen ved Sølyst fik dermed kun et kort kapitel i byens idrætshistorie. I 2013 kunne konturen af en del af banen endnu ses i Sølysts have, men ellers findes der kun meget lidt, der vidner om cykelbanen. Bl.a. et generalstabskort over Horsens fra 1910, som hænger på væggen i Byarkivets lokaler på det gamle rådhus på Søndergade – her er banen tegnet tydeligt ind med en forklarende parentes: (nedlagt).

 

Løb på cindersbane

Efter nedlæggelsen af cykelbanen var der stille omkring cykelsporten i byen indtil 1934, da Horsens Amatør Cykleklub (HAC) igen fik sat gang i hjulene. Fra 1937 og en årrække frem forsøgte klubben sig med cindersbaneløb i Horsens Idrætspark med totalisatorspil. Det blev en succes og skæppede godt i klubkassen. En ny cykelbane spøgte i en periode, efter at HAC-rytteren Kai Warnum var kørt ind i rækværket i Idrætsparken og havde pådraget sig et alvorligt kraniebrud og brud på hvirvelsøjlen. Han blev rask igen og kom til senere til igen at køre cykelløb, men ulykken førte til et midlertidigt politiforbud mod cindersbaneløb i Horsens. Derfor arbejdede HAC og byens politikere på højtryk med planer om en ny cykelbane. Det lignede en realitet, da Horsens Avis i 1941 fra en generalforsamling i Horsens Svømmeklub kunne fortælle, at en svømmehal blev det ikke til, for en cykelbane kom først. Men planerne løb ud i sandet, og Horsens fik aldrig en cykelbane igen. Til gengæld kom svømmehallen, men først 30 år senere. Der findes sandsynligvis ingen billeder fra løbene på banen ved Sølyst. Tegningen viser, hvordan den lokale tegner Axel Stobberup forstillede sig, at det må have set ud.

 

 

 

Artiklen blev oprindelig bragt i Horsens Folkeblad torsdag 31. juli 2013 – se linket:

Jyllands første cykelbane fik kun otte år bag Sølyst

Afskrift af artikler fra Dansk Cycle Rings blad Cyclen 1896 og 1897 om cykelbanen – se linket:

Cykelbanen ved Sølyst – Omtale i Dansk Cycle Rings blad Cyclen 1896 og 1897

 

KILDER:

Horsens Folkeblad, Horsens Avis, bladet Cyclen, Holger Jørgensens bog om Horsens Nørrestrand og hæftet glimt fra Sundvej og Sundet før og nu, udgivet i 1976 af Horsens Sparekasse.